Om

Om Danske Onlinemagasiner

Danske Onlinemagasiner begyndte som et enkelt nummer af Odense Magasinet i 2012.


Efter at have lavet lokalTV i mange år, skulle det nye medie prøves af.


Jeg regnede bare med, at de nærmeste af mine facebookforbindelser, ville se det.

Så et forsigtigt gæt var at højest 50 personer ville se det.


Men før jeg så mig om, var det set af over 800.


Det er selvfølgelig ikke mange, nu hvor de fleste bloggere og instagramstjerner, har flere hundrede tusinde følgere. Og mange endda fra meget fjerne lande, med meget eksotiske navne og få følgere... Nå, ja... Dem om det.


Jeg kastede mig ud i at lave flere numre af Odense Magasinet, og det er efterhånden blevet til en del. De handler mest om musik, kunst, kultur og iværksætteri i Odense.


Senere kom flere nye magasiner med.


Stor Smuk og Dejlig er et plussizemagasin, for os der er lidt runde på maven, bagdelen, hofter, høje og har store fødder. Jeg synes der manglede sådan et magasin, for den målgruppe, og dét GØR der... Desværre er det et område, der er meget svært at få folk og virksomheder, der laver tøj og andet til denne målgruppe i tale. Og det er ret ubegribeligt, eftersom 60% af den danske befolkning er overvægtige.


Der er sat lidt andre onlinemagasiner i søen, for at se om der er interesse for dem, og dem kan I også følge her på siden, og på deres facebooksider og instagram.


Det jeg bruger mest tid på i øjeblikket, er Lydbogmagasinet.

Igen manglede der sådan et magasin, og da jeg hører mange lydbøger og podcast, gik jeg i gang med endnu et magasin. Og det går rigtigt godt med det.


Skulle der nævnes et formål, mission og vision om disse magasiner. Så er det at få udbredt historier og kendskabet til spændende mennesker og virksomheder, og give dem et skub i den rigtige retning.


Og, hvorfor så det...


Jo... Som iværksætter, kunstner, musiker eller andet, har man sjældent en masse penge til annoncer, og man har måske heller ikke så stort held med at få sin historie ud i de store medier.

Og hvis dét endelig skulle lykkeds, så er der ikke ret mange nystartede virksomheder, der har en webshop, der kan tage trafikken, eller mængden af vare, som det måske ville kunne kaste af sig, hvis man skulle være "heldig" at komme i f.eks Go Aften Danmark eller andet i den stil.


Dét er derfor at jeg har lavet disse magasiner.


Så kan man få synlighed, uden at korthuset vælter.


Man kan selv være med til at dele sin historie, ved at dele og viderbringe artikler.


Og... Her kan andre og større medier også få øje på de nye talenter, og dermed skabe mere vækst, flere kunder, mere synlighed og omtale. Og på den måde give større chance for at nye virksomheder overlever, og kreative mennesker kan leve deres drøm.


Så vær med til at give mulighed for, at folk kan skabe nye virksomheder, som vi kan leve af i fremtiden, og give kunstnere, teaterfolk, musikere og kulturarrangøre opbakning, for det er dem der skal underholde os.


Tak for at du har læst dette.


Jeg håber, du vil følge nogle af magasinerne på Facebook, Instagram og Linkedin.



Venlig hilsen Lars Qvick


Danske Onlinemagasiner - Parkvej 2, St.Th. L84 - 5260 Odense S. - kontakt@danskeonlinemagasiner.dk - Telefon: 60 16 88 11