H.C. ANDERSEN FESTSPILLENE har nu åbnet for billetsalget til Hyrdinden og Skorstensfejeren
Der har været audition, årets medvirkende er fundet, rollerne er fordelt, og nu går billetsalget i luften!
De 48 børn og unge, som skal være med i årets forestilling, er fundet, og fredag den 18. marts udløste instruktør Carsten Friis spændingen, og rollerne blev fordelt.
Victoria Ranum skal spille rollen som hyrdinden og Magnus Krintel vil være at opleve som skorstensfejeren.
Begge to udtaler ” vi blev meget overrasket og glade, det bliver en sjov og spændende sommer”.
Orkesterleder Julie Strange har skrevet helt ny fantastisk musik til sommerens udgave af Hyrdinden og skorstensfejeren, som dermed bliver en ganske ny og anderledes forestilling.
Indgangen til forestillingen Hyrdinden og skorstensfejeren vil igen i år være ved den gamle indgang til Den Fynske Landsby, og man kan først komme ind fra kl. 14.30 og frem.
"Vi glæder os og ser meget frem til en sommer, hvor vi kan lave teater, uden coronarestriktioner" udtaler formand Rune Kallager, derudover fortæller han også, at alle forberedelserne er godt i gang og at publikum, godt kan glæde sig til endnu en eventyrlig sommer i Den Fynske Landsby.
Hyrdinden og skorstensfejeren har premiere den 13. juli og spiller frem til den 6. august i Den Fynske Landsby.
Der spilles hver dag klokken 16.00.
Desuden spilles en formiddagsforestilling den 3. august kl. 11.00.
Fakta om H. C. Andersen Festspillene
· H.C. Andersen Festspillene er et af Danmarks største friluftsspil
· Sidste år overværede over 18.000 publikummer ”Tommelise” i Den Fynske Landsby
· 48 børn og unge er på scenen under ”Hyrdinden og skorstensfejeren”
· ”Hyrdinden og skorstensfejeren” er nummer 57 i rækken af friluftsspil
· Det er 6. gang H.C. Andersen Festspillene opsætter “Hyrdinden og skorstensfejeren”
STØT OP OM H.C. Andersen Festspillene
Du kan støtte H.C. Andersen Festspillene med et valgfrit beløb på
mobilepay : 371755,
Alle bidrag går ubeskåret til sommer- eller vinterspillene, og vil glæde mange børn og unge, både på og foran scenen.
Comments