JENSEN ER FUNDET 🐱♥️
Hurraaaaaaaaa...
Telefonen ringede i morges, og en sød dame fortalte at der var en rød kat i deres kælder, i boligblokken skråt overfor vores.
Jeg skyndte mig straks derover.
Og dér... Inde i et "rum med tremmer af træ", under en stor varmtvandsbeholder, lå vores Lauritz Jensen...
Ikke bare en rød kat... Men DEN RIGTIGE røde kat.
Han kunne ikke komme igennem tremmerne, og der var lås på, så jeg måtte finde på noget.
Jeg lagde lidt katte-tørfoder til en meget sulten Jensen, og han gik straks i gang med at spise.
Jeg havde lige set havemanden.
Så skyndte mig ud... Men æv... Han var væk.
Jeg gik tilbage til damen og Jensen i kælderen.
Låsen på træmme-lågen sad på midten.
Så jeg prøvede at trække neders i lågen...
Den gav efter...
Jeg tog fat igen, og den åbnede sig mere denne gang.
Og heldigvis forstod Jensen, at det var lige dėr han skulle gå ud.
Og 1-2-3... Så var Jensen fri.
Han blev nusset igennem og fik flere godbider.
Så fik han sele og snor på, for en sikkerheds skyld.
Og vi sagde tak til damen, og så mente Jensen at vi skulle hjem, og det skulle være lige nu...
Jeg lod ham føre an, for at se om han kunne finde hjem.
Dét kunne han 🐱♥️
Da vi kom ind i lejligheden fik han mad og drak rigtig meget vand.
Han kastede lidt op.
Nok fordi at han spiste og drak for hurtigt. Men nok også fordi at han jo havde været væk i 15 dage uden noget i maven.
Han skulle rundt og snuse, og se om alt var som det skulle være, og at han var kommet rigtigt hjem.
Vores anden kat Mille var også glad for at se ham igen, og skulle lige snuse til ham
Så drejede han en hel masse gange rundt om sig selv, og lagde sig til at sove på sofaen.
Efter en times tid, ville han gerne ud. Jeg gav ham sele og snor på, og vi gik sammen ud.
Han skulle lige rundt og snuse, og se om alt var, hvor det plejer at være.
Så et smut ned og snuse i vores egen kælder.
Og så kunne vi godt gå ind igen.
Her fik han tun med masser af vand. Og det var vist lige hvad han havde lyst til 🐱
Han var meget støvet, og da han begyndte at slikke på sin pels, hentede jeg en fugtig klud, og fik ham tørret af, for det værste støv.
Nu ligger han og sover på sofaen, og har gjort sig helt rund.
Nu er vi alle glade, og kan slappe af igen. Og forhåbentlig sove rigtigt igen.
Tusind tak til alle jer der har hjulpet med at kigge efter Lauritz Jensen, har skrevet søde hilsner og trøstende ord, er kommet med gode råd og forslag, har ringet og skrevet, når der var en rød kat, der lignede, til alle ungerne i området der har styrtet rundt og kigget efter ham, til kloge koner og mænd med synske evner og... En kæmpe stor tak til jer der fandt ham ♥️🐱
Venlig hilsen Lars Qvick og Lauritz Jensen
Commentaires