Stort tillykke til badmintonspiller Viktor Axelsen med OL-guldmedalje for anden gang.
I badmintonfinalen til OL i Frankrig, var Viktor Axelsen virkelig langt foran, og vandt overbevisende over sin modstander.
Det var en kamp, hvor Viktor Axelsen viste sit kæmpe overskud.
Men i kampen før, viste han sit kæmpe fightertalent.
Første sæt, var meget tæt til det sidste. Men Viktor Axelsen vandt første sæt.
Andet sæt startede dog ikke godt for danskeren.
Men fra at være bagud med fem point, kæmpede han sig tættere og tættere sin modstander, og var pludselig foran med hele to point. Og endte med at vinde sidste sæt 14 -21.
En præstation, hvor der virkelig har været hentet nogle gode psykologiske kræfter, for at kæmpe sig tilbage i kampen, og vinde.
Nogle virkelig spændende kampe.
Og mon ikke der er nogle forlag og forfattere, der nu er i fuld gang med at forberede nogle nye bøger og lydbøger om Viktor Axelsens triumf.
Her er dem der er udgivet.
Forfatter Henrik Busborg udgav, som den første, bogen: Viktor Axelsen - Busy chasing dreams i 2017.
Henrik Busborg har været så heldig at spille badminton i Odense Badminton Klub med Viktor Axelsen, og har fulgt hans udvikling.
Bogen er blevet lavet med nogle lange interviews, og ellers ved at skrive på SMS og mail.
Viktor Axelsen er bare seks år, da han første gang træder ind i Odense Badminton Klub med sin sportstaske. Og det er her bogen starter.
Henrik Busborg kommer tæt på Viktor Axelsen, der også fortæller åbenhjertigt om bagsiden af medaljen og de hårde kampe med sig selv og sine omgivelser.
Bogen er en god inspiration for unge mennesker, der selv er i gang med at tage det store skridt, og skal vælge den vej i livet, der er rigtig for dem.
Bogen er desværre udsolgt.
Bogen: Viktor Axelsen af Asker Hedegaard Boye, er en kort bog på 32 sider.
Den er letlæselig, og velegnet til de små skoleklasser.
Allerede året efter, i 2018 udkom bogen: Den danske drage, af Viktor Axelsen fortalt til Nikolaj Albrectsen, og indtalt som lydbog af Christian Engell.
Her fortæller Viktor Axelsen om ikke at passe ind, og om at finde sin vej fra talentfuld ungdomsspiller, til at vinde verdensmesterskabet i badminton, som 23-årig.
Kampen med sig selv. For at finde sine egne veje, lave fejl, og lære af dem.
Konkurrencegenet er både Viktors styrke og svaghed. Og allerede som 17-årig, flyttede han fra Odense, hvor han startede i Odense Badminton Klub, og til København.
Han når sine mål, og gør sine ting færdige, med høj energi og en stor vilje, der driver ham i alle de projekter han kaster sig over.
Og i bogen, bliver vi inviteret med helt ind i Viktor Axelsens hoved, for at andre bedre kan forstå, hvad en atlet går igennem, og hvad det kræver.
I denne bog fra 2022, fortæller Viktor Axelsen mere om hans måde at arbejde på, og hvad han har fundet ud af, der driver ham.
Det er ikke bare sejr, medaljer og titler... Det er mere det med at finde ud af, hvor god han kan blive, hvad kan han opnå, og hvad er hans potentiale.
Jagten på at finde frem til de bedste resultater gennem kost, træning og mental udvikling fylder mere og mere i Viktors liv, og måde at tilgå sin træning og badmintonkampe på.
Comments